Oplevelser

Aarhus er i 2017 Europæisk Kulturhovedstad
Aarhus er i 2017 Europæisk Kulturhovedstad, hvilket betyder at Aarhus lige nu emmer af kultur. Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad betyder at kunst, teater, dans, musik, litteratur, gastronomi, arkitektur og design er i centrum i Aarhus i 2017. Tjek Aarhus2017 ud for hvad der sker når netop du skal til Aarhus.

Oplevelser og udflugtsmuligheder
Aarhus er verdens mindste storby. Samtidig er det Danmarks næststørste by og et kulturelt centrum med et væld af museer og forskellige gallerier. Universitetsbyen Aarhus er også hjemstad for 6 forskellige teatre, et musikhus og et stort kongrescenter. Hvert år i juli afholdes Jazz Festival, og i september kan man opleve Aarhus Festuge – en af Skandinaviens største kulturbegivenheder.

I nærheden
Danhostel Aarhus ligger midt i Riis Skov. Fra de høje skrænter i skoven, er der en smuk udsigt over Aarhus Bugt. Skoven har desuden et godt vej- og stisystem med motionsruter. Ved skovens udmunding finder man et lille ishus. Fra vandrerhjemmet er der kort afstand til stranden, Den Permanente – en gammeldags badeanstalt som er et af byens mest populære badesteder.

Seværdigheder i Aarhus

Museer i Aarhus

Seværdigheder i omegnen

AarhusCARD
AarhusCARD tilbyder gratis entré til attraktionerne og fri bustransport med alle busser i Region Midtjylland samt lufthavnsbusser fra Aarhus og Billund.

Læs mere om AarhusCARD her. 

Bycykler
Hvert år fra april til oktober er der bycykler på de aarhusianske gader. Der skal indkastes en 20 kr. mønt i cyklen, og så kan den benyttes, så meget man ønsker. Pengene får man retur ved at stille cyklen tilbage efter samme princip som ved indkøbsvogne.